Priske havde bud fra topklub: Gør man det godt, kommer der interesse Foto: Action Images via Reuters/Andrew

Priske havde bud fra topklub: Gør man det godt, kommer der interesse

Den danske angriber havde en stor klub som bejler denne sommer, men endte med at blive i Djurgården.

Foto: Action Images via Reuters/Andrew

Unge August Priske har gang i en flot sæson i svensk fodbold.

I Allsvenskan har den 21-årige dansker scoret 10 mål i 19 kampe for Djurgården, og et målsnit af den slags skaber ofte interesse fra større adresser.

I sommerens transfervindue var der angiveligt bud på August Priske fra RB Salzburg.

Det bekræfter angriberen i et interview med Tipsbladet.

– Jeg ved, der var bud, som var fremme i medierne. Mere end det ved jeg ikke, og så løb tiden ud i forhold til det svenske vindue og dermed Djurgårdens muligheder for at finde en afløser, siger August Priske, der er søn af Brian Priske.

Selvom det kan være fristende at tage et step op på karrierestigen i fodbold, så forsøger Priske at have fødderne plantet i jorden.

Foto: Action Images via Reuters/Andrew

– Når man gør det godt, kommer der interesse. Det er fedt og et tegn på, jeg gør noget rigtigt.

- Samtidig synes jeg også, det handler om at holde fødderne på jorden og ikke tro, at man skal spille i Real Madrid om et par måneder. Man bliver nødt til at fokusere på hverdagen, for det er trods alt det, der gør forskellen, siger den danske angriber.

August Priske har tidligere spillet fodbold i FC Midtjylland og PSV Eindhoven, begge steder på ungdomsholdene. Han har også været udlejet til FC Eindhoven, inden han drog mod Sverige og Djurgården.

Flere danske spillere mangler fortsat at finde en ny klub.

Læs hvem her:

Disse danske spillere står stadig uden kontrakt

Mest læste

Notifications

Notifikationer