Legestue i Bulgarien: Europamestrene buldrer videre
Lamine Yamal og resten af de spanske verdensstjerner havde ingen problemer med at tage tre point i Bulgarien.

Spanien åbnede deres jagt på en plads ved VM 2026 i Bulgarien, hvor østeuropæerne skulle forsøge at stoppe europamestrene.
Det skulle dog hurtigt vise sig, at Spaniens niveau simpelthen bare var for højt for værterne, hvilket resulterede i en 3-0-sejr til Spanien. Bulgariens målmand, Svetoslav Vutsov, spillede en flot kamp, og havde stor andel i, at Spanien ikke vandt større.
Endnu engang var Lamine Yamal en fornøjelse på højre kant, hvor bulgarerne aldrig rigtig fik styr på det 18-årige fænomen.
Mikel Oyarzabal åbnede ballet efter blot fem minutters spil, da Arsenals Martín Zubimendi flot fandt Real Sociedad-manden i boksen, hvor han nemt sparkede bolden i kassen.
Den gode spanske start fortsatte, og da dommeren fløjtede til pausen stod der 3-0 til de spanske gæster, hvor Premier League-spillerne Marc Cucurella og Mikel Merino havde scoret for spanierne.
Efter 62 minutters spil steg gennemsnitsalderen hos det spanske mandskab drastisk, da landstræner Luis de la Fuente erstattede Pedro Porro og Martín Zubimendi med Daniel Carvajal og Ballon d'Or-vinderen Rodri.

Anden halvleg bød ikke på nogle scoringer, og derved vandt Spanien stensikkert 3-0 i Bulgarien.
Spanien fører nu VM-kvalifikationens gruppe E, hvor de, udover Bulgarien, er i gruppe med Georgien og Tyrkiet.
Georgien og Tyrkiet bragede sammen i et dramatisk opgør, hvor et rødt kort var ved at koste dyrt. Læs here mer:

Spanien













