AGF-back nærmer sig: Fik første minutter i sæsonen
Jakob Poulsen kan snart glæde sig over at have en spiller tilbage til forsvarskæden.

Tobias Mølgaard har endnu ikke været i aktion for AGF i denne sæson.
Den 29-årige back har denne sommer kæmpet sig tilbage fra en skade, men noget tyder på, at han snart kan være tilbage i Jakob Poulsens trup igen.
Onsdag eftermiddag fik Tobias Mølgaard sine første minutter efter ferien, da holdet spillede en testkamp mod Brabrand IF.
Cheftræner Jakob Poulsen fortalte efter kampen til Campo og den øvrige presse, hvor langt Mølgaard er i sin tilbagevenden.
- Han er jo på vej tilbage. Det var også derfor, han ikke spillede mere i dag. Vi skal ikke presse noget igennem med ham.
- Nu har vi heldigvis lidt ro på, og så har vi en hel uge i næste uge.
Det ser godt ud. Han mærker ingenting til hans skade, så det er top, siger Jakob Poulsen til Campo og den øvrige presse efter kampen.
Det blev sammenlagt til en halv times spil for Mølgaard mod Brabrand IF, inden han blev byttet ud med Felix Beijmo.
I sidste sæson spillede Tobias Mølgaard 16 kampe i Superligaen.

En tidligere ungdomsspiller i AGF er færdig med at være i italiensk fodbold.
Læs mere her:

AGF












