Bischoff rådførte sig hos tidligere Brøndby-spiller inden skifte Foto: Sebastian Elias Uth/Scanpix 2025

Bischoff rådførte sig hos tidligere Brøndby-spiller inden skifte

Clement Bischoff kan fremover kalde sig for RB Salzburg-spiller.

Clement Bischoff på bolden under en kamp for Brøndby IF.
Foto: Sebastian Elias Uth/Scanpix 2025

Tirsdag aften blev en af de sidste store handler med dansk involvering offentliggjort.

Brøndby IF kunne offentliggøre, at klubben har sendt unge Clement Bischoff videre til østrigsk fodbold - nærmere bestemt RB Salzburg.

Bischoff er selvsagt glad for muligheden for at prøve sig af i en europæisk topklub, og inden skiftet var han også i dialog med en tidligere Brøndby-spiller.

Jacob Rasmussen, tidligere Brøndby-anfører, blev nemlig tidligere på sommeren også sendt afsted til Salzburg.

- Jeg ser virkelig frem til at se Jacob Rasmussen, min tidligere holdkammerat og kaptajn i Brøndby IF, der har talt virkelig godt om klubben og byen, siger Clement Bischoff til sin nye klubs hjemmeside.

Det nye forhenværende Brøndby-stjerneskud udtrykker også stor glæde over at være landet i en klub, der er særligt dygtige til at sende spillere videre mod andre adresser.

- For en ung spiller, så er det her det perfekte sted at udvikle sig. Der er så mange topspillere, der har startet deres karriere her.

- Jeg er ivrig efter at komme i gang, møde mine nye holdkammerater og bidrage til holdets succes, siger Clement Bischoff til klubbens hjemmeside.

Foto: RB Salzburg

Selvom salget af Bischoff nok ikke behager alle Brøndbys tilhængere, så kan de se frem til en mulig økonomisk gevinst i fremtiden.

Læs mere her:

Medie: Brøndby sikrer vigtig klausul på Bischoff

Mest læste

Notifications

Notifikationer