Biereth bifalder Brøndby-komets skifte: Vil være hans mentor Foto: Manon Cruz/REUTERS

Biereth bifalder Brøndby-komets skifte: Vil være hans mentor

Mika Biereth får snart dansk selskab i AS Monaco.

Foto: Manon Cruz/REUTERS

Brøndby IF havde travlt i transfervinduets sidste timer.

Her blev Clement Bischoff-handlen sat i stand, der kom bud på Marko Divkovic og så solgte klubben en af U17-holdets helt store talenter.

Ifølge Tipsbladet har Brøndby solgt 16-årige Ekene Chukwuani til AS Monaco, hvor den danske landsholdsspiller Mika Biereth til dagligt spiller.

Han glæder sig over, at klubben snart bliver en dansker rigere.

– En af mine gode venner er Tochi [Chukwuani, Ekenes storebror], som jeg spillede sammen med i Østrig (i Sturm Graz, red.) og på U21-landsholdet, så vi har snakket lidt om ham. Jeg er meget glad for at få ham til klubben.

– Tochi har også spurgt, om jeg kan tage mig lidt af ham, og det vil jeg selvfølgelig gerne. Det er selvfølgelig top at have en anden dansker i klubben, siger Mika Biereth til Tipsbladet.

Den danske bomber fortæller derudover, at han er klar til at agere mentor for Ekene Chukwuani, der ligesom Biereth har mål i støvlerne.

I seneste sæson i den danske U17-liga scorede Chukwuani intet mindre end 28 mål.

Foto: Manon Cruz/REUTERS

Handlen er endnu ikke blevet meldt officielt ud af Brøndby IF.

Flere danske spillere er fortsat på klubjagt.

Læs mere her:

Disse danske spillere står stadig uden kontrakt

Mest læste

Notifications

Notifikationer