AGF vender skrækstart til storsejr i uofficiel Solbakken-debut Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF vender skrækstart til storsejr i uofficiel Solbakken-debut

Der blev scoret hele otte mål på Fredensvang, da et reservespækket AGF-hold slog Brabrand.

AGF's fans.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Flere af reserverne fik muligheden onsdag, da AGF holdt formen ved lige i landskampspausen med et lokalt testbrag mod Brabrand IF, hvor der også var gensyn med langtidsskadede Tobias Mølgaard.

Der var dog kendinge, men også et nyt ansigt i blandt, da nyindkøbte Markus Solbakken fik en time på banen.

Det startede skidt for AGF, der hurtigt kom bagud til mandskabet fra 2. division - men endte med en komfortabel 6-2-sejr.

AGF i testkamp mod Brabrand.
Foto: Campo/Emma Toft

Efter 12 minutter formåede Brabrand at passere Leopold Wahlstedt i AGF-målet for anden gang.

Den svenske målmand var også kortvarigt i græsset og fik behandling, men kom hurtigt på benene igen.

Et tyndt straffespark skulle hjælpe AGF i gang. Tobias Mølgaard blev efter 30 minutter byttet ud med Felix Beijmo, der kvitterede med et mål kort tid efter til 2-2.

Også Janni Serra kom på tavlen for AGF, og føringen blev yderligere udbygget efter et hjørnespark og lidt klumpspil i boksen.

5-2-målet kom på et drøn af et langskud af netop indskiftede Zander Grantzau, inden det kort før slutfløjt blev til tenniscifre, da det hvidklædte hjemmehold lukkede og slukkede med 6-2 på en scoring af Lukas Falk.

Ståle overrasket: AGF ‘hijacker’ Markus Solbakken

Mest læste

Notifications

Notifikationer