Officielt: Ivan Näsberg vender snuden hjem Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Officielt: Ivan Näsberg vender snuden hjem

Viborg-stopperen vender hjem til sin barndomsklub.

Ivan Näsberg i færd med at slå en aflevering.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

De danske klubber kan ikke længere købe spillere - men der kan stadig sælges.

Det har Viborg FF nu benyttet sig af.

Den grønklædte Superliga-klub oplyser således på sin hjemmeside tirsdag, at man har solgt Ivan Näsberg til Vålerenga.

Han vender dermed retur til sin barndomsklub på den sidste dag af det norske transfervindue.

Årsagen til salget er ganske enkelt, at det har været Näsbergs ønske, samtidig med at man i Viborg har andre muligheder i det centrale forsvar:

- Vi har været rigtig glade for Ivan, som både på og udenfor banen har bidraget godt og været et positivt bekendtskab. Han er en dygtig forsvarsspiller og topprofessionel personlighed, der har været god for vores miljø, og så har han jo skrevet sig ind i historiebøgerne med sit matchvindermål i sejren over FCM i sidste sæson.

-Vi er lige nu i en situation, hvor vi føler os godt besat på stopperpositionerne, og da Ivan udtrykte et ønske om at vende hjem til Vålerenga, så arbejdede vi mod at finde en løsning på en transfer, som nu er realiseret. Vi takker Ivan for indsatsen og ønsker ham og familien alt det bedste i fremtiden, siger VFF-sportschef Mads Agesen.

Ivan Näsberg i færd med at slå en aflevering.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den 29-årige nordmand kom til Viborg FF fra Paok sidste sommer.

Han nåede 22 kampe.

Mest læste

Notifications

Notifikationer