Salzburg-sportsdirektør: Bischoff er en del af Daghim-erstatning Foto: Red Bull Salzburg

Salzburg-sportsdirektør: Bischoff er en del af Daghim-erstatning

Ifølge Red Bull Salzburgs sportsdirektør skal Clement Bischoff være en mere eller mindre direkte erstatning for danskeren.

Clement Bischoff præsenteres i Red Bull Salzburg
Foto: Red Bull Salzburg

Clement Bischoff forlader Brøndby IF.

Han rykker til Østrig og Red Bull Salzburg, hvor han skal slå sine folder de kommende år.

I Salzburg er de glade for at kunne hente den talentfulde kantspiller, der skal være en del af erstatningen for en anden dansker.

Det er nemlig ikke længe siden, at en af Salzburgs kantspillere blev sendt videre til VfL Wolfsburg.

‘PC’ har hentet ung dansker til Wolfsburg: Kan bidrage med det samme

Bischoff er nemlig en del af løsningen på at fylde det hul, som danske Adam Daghim og Dorgeles Nene har efterladt.

- Med ham som ny spiller sammen med Moussa Yeo, der netop er vendt tilbage fra en længere skadespause, og dermed også kan ses som en 'ny spiller', står vi godt efter Adam Daghim og Dorgeles Nenes afgange, siger sportsdirektør i Red Bull Salzburg Rouven Schröder til klubbens hjemmeside.

Clement Bischoff præsenteres i Red Bull Salzburg
Foto: Red Bull Salzburg

Bischoff er dog sin egen spiller, som kan bidrage med en hel masse. Det skyldes blandt andet hans store erfaring trods den unge alder, forklarer sportsdirektøren.

- Med Clement Bishoff har vi hentet en kreativ og fleksibel offensivspiller. Han er dansk U21-landsholdsspiller og med 55 optrædener for Brøndby, har han allerede erfaring fra nationale og internationale kampe på højeste niveau.

I sine 55 kampe for Brøndby IF nåede Clement Bischoff tre scoringer og 13 oplæg til følge.

Brøndby-bossen Benjamin Schmedes er efter skiftet ærgerlig over, at det ikke lykkedes at beholde det danske stjerneskud. Det kan du læse mere om her:

Ærlig Brøndby-boss: Ville meget gerne have beholdt ham

Mest læste

Notifications

Notifikationer