PC og Wolfsburg mistede forsvarstalent: Skulle gøre sig fortjent til trøjen
Wolfsburg måtte sige farvel til den talentfulde David Odogu. PC havde gerne beholdt ham, men talentet ville det anderledes.

Wolfsburg måtte sige farvel til et stort talent i slutningen af transfervinduet.
Den 19-årige centrale forsvarsspiller David Odogu valgte at tage springet videre til Serie A og AC Milan.
Der lå ellers en plan klar for det unge stortalent, fortæller Peter Christiansen, der gerne havde set det tyske stortalent fortsætte hos Die Wölfe.
Sådan gik det ikke, og det ærgrer Wolfsburgs sportsdirektør Peter Christiansen.
- Vi ville gerne have haft spilleren til at slå igennem her, ingen tvivl om det.
- Der var em plan for det, som inkludere et lejeophold i Tyskland eller andetsteds for at få spilletid og personlig udvikling. Der var god kommunikation om det, men det skiftede, da AC Milan ville have ham, siger PC ifølge Kicker.
Her mente Odogu og hans rådgivere, at den italienske storklub var det rette skridt at tage, og det respekterer PC og Wolfsburg.
I samme ombæring fortæller sportsdirektøren, at pladsen ikke er givet, når man spiller for Wolfsburg uanset, at man er et stort talent.

- Spillerne her i Wolfsburg, om de er kommet fra akademiet eller fra en anden klub, skal gøre sig fortjent til at bære trøjen og få spilletid. Det opnår du på træningsbanen gennem ugen og på stadion i weekenden.
- Vi giver en platform til det, men der er ingen gratis pladser. Sådan fungerer den her business ikke, siger Peter Christiansen ifølge Kicker.
Wolfsburg fik dog hentet en masse spillere ind, og Peter Christiansen er glad for truppen efter transfervinduet mandag aften lukkede i. Hvis du vil have et overblik over de største transfers fra sommerens transfervindue, kan du finde det her:

Wolfsburg












