Officielt: Noah Holm solgt
Rosenborg-angriberen fortsætter karrieren i Brann.

Noah Holm skifter fra Rosenborg BK til Brann.
Det oplyser den norske klub på sin hjemmeside.
Den 24-årige nordmand vender dermed hjem til Bergen, hvor han delvist er vokset op. Dermed har han et indgående kendskab til klubben, hvor hans far, AC Horsens-cheftræneren David Nielsen, nåede at spille 35 kampe i sæsonen 2009/10.
Foruden Rosenborg BK har Holm tidligere optrådt for Strømsgodset, RB Leipzig og Stade Reims. Desuden har han flere ungdomslandskampe på CV'et.
Holm fortæller, at det er specielt at være tilbage i Bergen og skifte til Brann.

- Det føles som at komme hjem. Jeg har mange gode minder fra Bergen, og jeg ved, hvor meget Brann betyder for folk her. Det er stort at kunne trække Brann-trøjen over hovedet, siger Holm i forbindelse med skiftet til klubbens hjemmeside.
I indeværende sæson har Noah Holm nået 17 kampe for Rosenborg i Eliteserien med et enkelt mål og to oplæg til følge.
Hvis du vil have et overblik over alle sommerens største transfers kan du få det i Campos transferoverblik. Den kan du finde her:














