Officielt: Kolding henter landsholdsangriber fra Belarus Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Officielt: Kolding henter landsholdsangriber fra Belarus

Den 24-årige hviderusser kommer til fra portugisiske Arouca.

Vladislav Morozov i aktion for Belarus mod Israel.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

I Kolding IF har de haft travlt de seneste dage.

Over de seneste fire dage er otte nye spillere blevet hentet til, og nu præsenterer den ambitiøse klub den niende.

Der er, ganske som Campo tidligere tirsdag kunne fortælle, tale om den hviderussiske landsholdsangriber Vladislav Morozov, der kommer til på en lejeaftale fra portugisiske Arouca.

Morozov scorede hele 16 mål i 28 kampe i den hviderussiske liga i 2023-sæsonen. Foruden at vinde mesterskabet i den sæson, gjorde de mange mål også Morozov til ligatopscorer, ligesom det sikrede ham et salg til den bedste portugisiske række.

Nu er det i stedet den næstbedste danske række, Morozov skal prøve sig af i, og det glæder han sig til.

- Kolding IF er meget ambitiøse. Det er et ungt og meget talentfuldt hold – og jeg kan ikke vente med at få min debut for klubben. Jeg er meget glad for mit skifte til klubben og jeg ser frem til at være med til at hjælpe holdet og klubben, med at indfri målsætningerne for sæsonen. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at hjælpe holdet, lyder det fra Vladislav Morozov.

Vladislav Morozov i aktion for Belarus mod Israel.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Kolding mistede tidligere på sæsonen angriberen Sterling Yatéké, der løb ind i en grim knæskade, men nu er en decideret erstatning altså på plads.

- Med ”Moro” får vi en naturlig angriber der har et stort afslutningstalent, endda med begge ben. En spiller der både har fysik og fylde i feltet, men også har den fart og bevægelighed som er afgørende for at spille hos os.

- Morozovs spillertype og sind er nok bedre skabt til de nordlige breddegrader end til Sydeuropa, og det er også det niveau vi så da han blev topscorer i Belarus for to år siden og gjorde sit hold til mestre, som vi i fællesskab skal finde tilbage til, lyder det fra Head of Football Niklas Nürnberg.

Aftalen med Morozov løber resten af sæsonen.

Du kan læse mere om Vladislav Morozov og hans skifte til Kolding her:

Campo erfarer: Kolding henter landsholdsangriber i Portugal

Mest læste

Notifications

Notifikationer