Officielt: Kasper Dolberg færdig i Anderlecht – angriberen vender ‘hjem’
Den blonde dansker tager 200 kilometer mod nord.

Kasper Dolberg vender tilbage til stedet, hvor han fik sit helt store gennembrud.
Efter to år i Anderlecht forlader den 27-årige angriber den belgiske hovedstad til fordel for den hollandske og Ajax.
Ajax solgte mandag angriberen Brian Brobbey til Premier League-oprykkerne fra Sunderland, og det er derfor hullet efter hollænderen, som den danske landsholdsangriber skal dække.
Han kommer dog formentlig til at skulle kæmpe om spilletiden med Wout Weghorst.
- Kasper er tilbage på kendt grund. Han kender Ajax, og klubben kender ham og hans kvaliteter.
- For vores vedkommende passer han perfekt ind i den nuværende trup som en angriber, der gør os stærkere og mere fleksible i de forskellige turneringer, vi delager i.
- Vi er henrykte over, at han endnu en gang har valgt Ajax, og vi ser frem til hans bidrag i de kommende sæsoner, siger Alex Kroes, teknisk direktør i Ajax.

Kasper Dolberg har fået en kontrakt frem til sommeren 2029.
Da han fra 2015 til 2019 første gang var i Ajax kastede det 119 kampe og 45 scoringer af sig.
Ifølge Tipsbladet betaler den hollandske hovedstadsklub omkring 75 millioner kroner, plus 15 millioner kroner ekstra, for den blonde angriber. Mediet mener desuden at vide, at han skulle have takket nej til Celtic samt økonomisk attraktive tilbud i Saudi-Arabien.

RSC Anderlecht
Kasper Dolberg
Ajax












