Officielt: AaB henter transferfri svensker Foto: AaB

Officielt: AaB henter transferfri svensker

Han kommer til Nordjylland med 36 superligakampe i bagagen.

Adam Andersson præsenteres i AaB
Foto: AaB

Han har erfaring fra både Randers FC og Lyngby Boldklub.

Nu bliver det i stedet AaB, som svenske Adam Andersson skal tørne ud for i Betinia Ligaen.

Det har den nordjyske klub netop meddelt.

Adam Andersson har stået uden klub, siden hans kontrakt med Lyngby Boldklub udløb ved udgangen af sidste sæson.

Den 28-årige svensker, der har fire landskampe for Sverige på CV'et, har fået en kontrakt på et enkelt år med nordjyderne.

I forbindelse med offentliggørelsen fortæller Andersson, at han håber på at kunne hjælpe AaB tilbage til fordums storhed.

Adam Andersson præsenteres i AaB
Foto: AaB

- Jeg er meget glad for at kunne indgå en aftale med AaB. Jeg har haft nogle rigtig gode samtaler med klubben, og jeg glæder mig til at møde mine holdkammerater og alle omkring holdet og ikke mindst til at hjælpe med at bringe AaB tilbage, hvor klubben hører til.

- AaB er en stor og traditionsrig klub med mange rigtig gode fans, som jeg ser frem til at kæmpe for. Jeg er en spiller, der stiller høje krav til mig selv og mine medspillere, og jeg håber, at vi kan skubbe hinanden fremad og hente så mange point som muligt, siger Adam Andersson.

Andersson er kommet til klubben efter transfervinduet smækkede i natten til mandag, fordi han er skiftet transferfrit til den nordjyske klub. Hvis du vil have et overblik over alle de største transfers kan du få det her i Campos transferoverblik:

Overblik: Se alle officielle transfers fra sommeren 2025

Mest læste

Notifications

Notifikationer