Holdkammerater anede intet om Froholdts Porto-skifte
Victor Froholdt informerede ikke FCK-holdkammeraterne om skiftet til FC Porto.

📍 Campo til Landsholdssamling
Det blev FC Porto, der løb med underskriften fra danske Victor Froholdt.
Inden da nåede Froholdt både at blive rygtet til Eintracht Frankfurt og samtidig var han også en del af Københavnernes opstart, træningslejr i Østrig og den første Superliga-kamp mod Viborg.
Men valget faldt i sidste ende på en tur ned i varmen til den portugisiske storklub, og det skete uden at Froholdt forhørte sig hos hverken Riemer eller hos sine FC Københavnske-holdkammerater - heriblandt Gabriel Pereira, der har en fortid i den portugisiske liga.
Holdkammeraterne i FCK fik nemlig intet at vide om skiftet, for Froholdt ville hellere selv tage den med sit bagland.
- Jeg har egentlig ikke snakket det store med dem omkring det og har heller ikke nævnt det for nogle holdkammerater, at det var det, der var en mulighed, sagde Froholdt til Campo og den øvrige presse i Helsingør.
- Der kan jeg godt lide, bare have fokus på det selv og mærke efter omkring mig selv, hvad den rigtige beslutning var.

Froholdt nåede at få sin debut på det danske landshold allerede i skæbneskampen nede i Portugal.
Men en af faktorerne til Froholdts skifte væk fra København og til større og varmere himmelstrøg i Portugal blev blandet andet truffet, fordi han gerne vil have lettere ved at byde sig til Riemers rådighed med spilerfaring fra en større klub i en større liga end den danske.
- Jeg tror egentlig ikke, at det har betydet det store, udover at landsholdet er noget af det, der er en de helt klare målsætninger for mig. At det ikke er noget, jeg 'bare' vil være en del af. Landsholdet er også noget, jeg gerne vil spille for og være med til at vinde fodboldkampe med Danmark, fortalte Froholdt forud for de to kvalkampe til VM.
- Der er det bare nemmere at byde sig til, når man spiller i en større klub, i en større liga end hjemme i Superligaen. Så selvfølgelig var det inde over overvejelserne. Men nu skal vi også have fokus på, at der venter en rigtig fed VM-kvalifikation, som vi skal videre fra, så vi også kan komme til at spille VM.
Talte du med Brian Riemer om dit skifte?
- Nej, det gjorde jeg ikke. Der har jeg egentlig ret ro omkring i maven. Sammen med mit bagland og min familie, der var jeg sikker på, at jeg nok skulle træffe den rigtige beslutning, sagde Froholdt afslutningsvist.
Froholdts landsholdskammerat Andreas Christensen gjorde - modsat Froholdt - brug af Riemers ekspertise til at beslutte sin fodboldfremtid henover sommeren. Læs mere om det i artiklen herunder.

Victor Froholdt
F.C. København
Herrelandsholdet
FC Porto












