Conrad Harder inspireret af Yussuf Poulsen Foto: RB Leipzig

Conrad Harder inspireret af Yussuf Poulsen

Conrad Harder har tænkt sig at følge i fodsporene på Yussuf Poulsen, der i mange år spillede for RB Leipzig.

Foto: RB Leipzig

Fra 2013 og indtil denne sommer tørnede Yussuf Poulsen ud for RB Leipzig i Tyskland.

Han er i dag i Hamburger SV, men Leipzig har sikret sig en ny dansker på toppen.

Mandag blev Conrad Harder offentliggjort som ny spiller i klubben, og han ser sig selv passe godt ind i Leipzig.

- Jeg ser virkelig frem til den nye udfordring i RB Leipzig. Bundesligaen er en topklasse liga, hvor jeg kan fortsætte min udvikling og vise mit værd.

- Jeg håber, jeg kan score en masse mål og bidrage til, at vi når vores fælles mål som hold. RB Leipzig står for intenst, offensivt fodbold – præcis den spillestil, der passer til mig, siger Harder til klubbens hjemmeside.

Foto: RB Leipzig

Yussuf Poulsen er ikke det eneste eksempel på skandinavisk islæt i Leipzig. Også svenske Emil Forsberg har været en del af klubben, og begge har inspireret den unge angriber.

- Jeg vil gerne følge i deres fodspor. Jeg kan næsten ikke vente med at spille foran fansene på Red Bull Arena og vil give alt, hvad jeg har, for holdet, siger han.

Conrad Harder blev hentet til klubben fra Sporting CP.

I artiklen herunder kan du læse, hvad Leipzigs sportsdirektør har set i Harder:

Officielt: Conrad Harder på plads i RB Leipzig

Mest læste

Notifications

Notifikationer