Barca handlede inden deadline: Sendte uforløst back videre
FC Barcelona har sendt en af de unge talenter videre til en anden La Liga-klub.

Transfervinduet i Danmark og de fleste øvrige lande i Europa er nu lukket.
Mandag aften blev der sat punktum på en lang sommer med handler, men inden vinduet smækkede i, var der aktivitet i FC Barcelona.
For de spanske mestre har nemlig sendt højrebacken Hector Fort til nyoprykkede Elche CF.
Catalanerne oplyser på sin hjemmeside, at Fort er blevet udlejet og vil vende hjem til klubben næste sommer.
Ifølge Fabrizio Romano er der ikke inkluderet en købsoption i aftalen.

19-årige Fort er en af klubbens egenudviklede spillere, men i sidste sæson stod han bagerst i køen på højre dør bag Jules Koundé og Eric García.
Det har også været tilfældet i starten på denne sæson, hvor han ikke har spillet et eneste minut i sæsonens første tre kampe.
Fort debuterede på Barcelonas førstehold i 2023.
Er du i tvivl om, hvilke handler der er lavet i sommerens transfervinduet? Få overblikket her:

FC Barcelona
Elche












