AaB rejser sig på Ærø – Vejle storsejrer i Skanderborg
AaB og Vejle Boldklub er begge videre i Oddset Pokalen uden problemer.

Fredag fik AaB ørene i maskinen på Riisvangen i Aarhus, da man tabte med 5-1 mod Aarhus Fremad.
Skrækscenariet ville selvfølgelig være, hvis tirsdagens tur til Ærø endte med en fiasko og dertilhørende pokalexit.
Hjemmeholdet Marstal/Rise fra Fynserien kunne dog ikke stå imod den forventede niveauforskel mod nordjyderne.
Det endte således med tenniscifrene 1-6 i AaB's favør, blandt andet efter to scorigner af Nicklas Helenius.

Også i Skanderborg blev der spillet pokal-bold torsdag aften.
Her slog Vejle Boldklub et smut forbi, hvilket blandt andet kastede en debut af sig til nyerhvervede Tobias Bach, der skiftede fra AGF mandag.
Foruden en krampe kan den nyslåede VB'er også kigge tilbage på en debut, der ligesom AaB's sejr også endte med tenniscifre - denne gang 0-6.
Wahid Faghir og Amin Chikha stod for to scoringer hver.
Værd at nævne er det, at Hillerød Fodbold først med en sen scoring fik kæmpet sig videre mod Serie 1-klubben Brøndby Strand IK med en 2-3-sejr.
Samtidig er Lyngby Boldklub røget i forlænget spilletid mod Ledøje-Smørom fra Danmarksserien.
Resultater fra de øvrige Pokal-kampe:
BV Oksbøl 4-0 Bramming
Farsø/Ullits IK 0-2 Kolding B
Gørslev IF 0-5 FC Roskilde
Mejrup GU 0-4 Thisted
Du kan se højdepunkterne fra Vejle Boldklubs sejr i videoen øverst i artiklen. Du kan se højdepunkter fra AaB's ditto nedenfor
AaB
Vejle Boldklub












