Officielt: AC Horsens henter ny 9’er i Portugal Foto: AC Horsens

Officielt: AC Horsens henter ny 9’er i Portugal

AC Horsens har handlet ind i Portugal.

Foto: AC Horsens

Roko Baturina har tilsluttet sig Den Gule Fare.

AC Horsens har hentet den 25-årige kroat i portugisiske Gil Vicente, som spiller i den bedste række.

Roko kommer til det stort satsende Betinia LIGA-mandskab på en lejeaftale, der løber hele sæsonen ud.

- Vi har ledt efter en fysisk stærk angriber, som kan score mål og indgå i spillet på en relationel stærk måde, og ham har vi fundet i Roko Baturina. Vi glæder os til at se ham i den gule trøje, fortæller sportsdirektør Esben Hansen om nyerhvervelsen.

Foto: AC Horsens

- Jeg havde et par muligheder at vælge mellem, og AC Horsens er den bedste mulighed for mig, for der er et stort potentiale i klubben, og sportsligt ser det spændende ud i denne sæson.

- Der bliver spillet offensivt fodbold, og holdet skaber mange chancer, og jeg skal bidrage med mål og assists, så vi kan rykke op i Superligaen, siger Roko Baturina til klubbens hjemmeside.

Den kroatiske angriber har tidligere tørnet ud for klubber som Malaga, Racing Santander og Ferencvaros. Nu får AC Horsens så glæde af ham.

Campo dækker transfervinduet hele vejen frem til luk i nat. Følg med i livebloggen:

Deadline Day LIVE: Her er prisen

Mest læste

Notifications

Notifikationer