Lyngby ophæver med uforløst angriber Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Lyngby ophæver med uforløst angriber

Lyngby ophæver samarbejdet med Nikolai Baden oplyser klubben på sin hjemmeside.

Nikolai Baden i Lyngby-trøjen
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Lyngby BK og Nikolai Baden blev aldrig det match, som begge parter drømte om.

Angriben kom til klubben i februar 2024, men nu er han altså fri til at afsøge andre veje.

I hvert fald har parterne efter gensidig aftale valgt at ophæve angriberens kontrakt.

Det oplyser Lyngby mandag på sin hjemmeside.

Nikolai Baden er ærgerlig over, at det ikke blev til mere i Lyngby, men ser samtidig tilbage på en god tid i klubben.

- Jeg er glad for min tid i Lyngby, hvor især omklædningsrummet tog imod mig med åbne arme i en svær tid for mig personligt, og de har hjulpet mig igennem den her svære periode i mit liv. Jeg fik ikke spillet så meget, som jeg havde lyst til, men sådan er fodbold også.

Hvad fremtiden byder på for Nikolai Baden er endnu uvist, men selv glæder angriberen sig bare til at spille fodbold igen.

- Jeg glæder mig til nye udfordringer, hvor jeg kan komme til at spille fodbold igen, for det er det jeg elsker. Jeg forlader Lyngby med gode venner og mennesker, der har været der for mig, og et smil på læben, siger Nikolai Baden til Lyngbys hjemmeside.

Lyngbys sportschef, Nicas Kjeldsen, begræder også, at det ikke blev det forløb, som begge parter ønskede.

Vi havde håbet på et andet forløb for Futte, da han kom til Lyngby tilbage i 2024, og i gensidig respekt for hinanden har vi nu valgt, at det er den bedste løsning for både Nikolai og os, at vi går hvert til sit. Vi vil gerne takke ham for indsatsen for Lyngby, og vi ønsker ham alt det bedste fremover,” siger Nicas Kjeldsen og forsætter:

Nikolai Baden i Lyngby-trøjen
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

- I tråd med strategien har vi jo også tidligere haft succes med at tage spillere ind, der af den ene eller anden grund har brug for en frisk start og få forløst deres potentiale, som er blevet en god case, men det er vi desværre ikke lykkedes med her, og det er også en del af gamet.

25-årige Nikolai Baden kom tidligt til udlandet, hvor han blandt andet noget at repræsentere Juventus' ungdomshold, før han vendte hjem til Danmark og Lyngby.

Tidligere i dag oplyste Lyngby også, at man har sagt farvel til en anden af klubbens spillere. Det kan du læse mere om herunder:

Officielt: Aarhus Fremad henter midterforsvarer i Lyngby

Mest læste

Notifications

Notifikationer