FC Barcelona registrerer Roony Bardghji på andetholdet Foto: Bruna Casas/REUTERS

FC Barcelona registrerer Roony Bardghji på andetholdet

På transfervinduets sidste dag er Roony Bardghji langt om længe blevet registreret.

Foto: Bruna Casas/REUTERS

Roony Bardghji er nu kampklar for FC Barcelona.

Det har været længe undervejs, men Barcelona har endelig fundet en løsning på registreringsproblemet med Roony Bardghji, der siden sit skifte fra F.C. København endnu ikke har fået debut i La Liga.

Mandag har catalanerne registreret Roony på klubbens B-hold, Barca Atlétic. Det fremgår af det catalanske fodboldforbunds hjemmeside.

Registreringen på andetholdet er dog ikke ensbetydende med, at han ikke vil være tilgængelig for førsteholdet.

Alle B-holds spillere under 23 år er nemlig også spilleberettiget for førsteholdet, hvorfor det er sandsynligt, at den tidligere FCK'er i løbet af sæsonen vil veksle mellem at spille for A- og B-holdet.

Foto: Bruna Casas/REUTERS

Finten med at registrere en spiller på klubbens B-hold, selvom han måske i højere grad er tiltænkt en rolle på førsteholdet, er ikke noget nyt 'fænomen' i spansk fodbold.

Real Madrid har gjort tilsvarende med argentinske Franco Mastantuono, der kom til den spanske hovedstad denne sommer.

Svenskeren blev for et par uger siden rygtet tilbage til F.C. København:

Vildt rygte fra Spanien: Roony kan vende retur til FCK

Mest læste

Notifications

Notifikationer