Conrad Harder meldes enig med tysk storklub Foto: Pedro Rocha/REUTERS

Conrad Harder meldes enig med tysk storklub

Kun et bestået lægetjek står i vejen, før Conrad Harder er på plads i sin nye klub.

Conrad Harder header på akrobatisk vis til bolden.
Foto: Pedro Rocha/REUTERS

Morten Hjulmand mister efter alt at dømme sit danske sidekick i Sporting CP.

Conrad Harder har sommeren over været rygtet væk fra den portugisiske storklub, og nu skulle et skifte være kommet på plads.

Mandag middag skriver de to transferjournalister Fabrizio Romano og Florian Plettenberg, at Conrad Harder skifter til RB Leipzig i Bundesligaen.

De to klubber skulle være blevet enige om en handel, der sender 26 millioner euro til Lissabon. Det svarer til næsten 200 millioner danske kroner.

Conrad Harder header på akrobatisk vis til bolden.
Foto: Pedro Rocha/REUTERS

Romano skriver, at Harder er i Tyskland til det obligatoriske lægetjek.

Så snart det er veloverstået, er det blot nogle kruseduller på kontrakten, der mangler, før han bliver præsenteret i den tyske storklub.

Leipzig henter den danske landsholdsbejler til klubben som erstatning for Loïs Openda, der er i Juventus og forventes præsenteret i Italien senere mandag.

Harder kom til Sporting sidste år fra FC Nordsjælland.

Hvis den unge danske angribers skifte som forventet bliver en realitet, var hans sidste kamp i Sporting-trøjen et ærgerligt nederlag til ærkerivalen:

Froholdt og Porto vandt portugisisk danskerbrag

Mest læste

Notifications

Notifikationer