Bach forklarer Vejle-valg: Har brug for kontinuerlig spilletid Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Bach forklarer Vejle-valg: Har brug for kontinuerlig spilletid

AGF har sendt en af holdets unge spillere til Nørreskoven.

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Tobias Bach har på transfervinduets sidste dag fået styr på fremtiden.

AGF-spilleren skal nu fremover tituleres som Vejle-spiller, da han har underskrevet en fireårig kontrakt med Superliga-konkurrenterne fra Nørreskoven.

I AGF har det helt store gennembrud ladet vente på sig for Bach, der nu har søgt en ny adresse for at få mere spilletid.

- Hvis jeg skal fortsætte min spillemæssige udvikling, så skal jeg ind i et kontinuerligt forløb med spilletid, og det er der gode muligheder for i Vejle. Man sigter efter et dynamisk udtryk, men også på en mere boldbesiddende stil, som passer godt til mine kvaliteter.

- På kort sigt håber jeg at hjælpe holdet og klubben med at stabilisere både præstationerne og resultaterne, så vi kan sikre 3F Superliga på Vejle Stadion i fremtiden. Jeg ser frem til at møde mine nye holdkammerater på træningsbanen allerede senere i dag, siger Tobias Bach til sin nye klubs hjemmeside.

Tobias Bach har tidligere haft gode oplevelser med at spille mod Vejle i Nørreskoven, og det har fyldt for den alsidige spiller, da han skulle vælge sin nye hjemmebane.

- Jeg fik min 3F Superliga-debut i Nørreskoven hvor Vejle Stadion var næsten fyldt, så jeg har oplevet kulissen herude, og hvad den kan gøre ved en fodboldkamp.

- Jeg er sulten efter at spille og fortsætte min udvikling, og jeg har via samtaler med den sportslige ledelse og cheftræner Ivan Prelec fået et godt indtryk af, hvordan Vejle spiller, men også hvordan de ser mine kompetencer blive bragt bedst i spil, siger Tobias Bach.

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Du kan følge transfervinduets sidste dag i Campos transferblog.

Læs mere her:

Deadline Day LIVE: FCK-emne har kurs mod hjemlandet

Mest læste

Notifications

Notifikationer