AaB forstærker sig med erfaren nordmand Foto: AaB

AaB forstærker sig med erfaren nordmand

AaB har været et smut nordpå for at forstærke sig på midtbanen.

Markus Kaasa præsenteres i AaB.
Foto: AaB

AaB er kommet sløvt ud af starthullerne.

Formentlig blandt andet derfor har man hentet Markus Kaasa.

Med sine 28 år er han nemlig næppe udset som en spiller, der skal udvikles og siden sælges for et større beløb.

I stedet kommer han med dugfrisk erfaring fra norske Molde, hvor AaB har købt ham fri.

Markus Kaasa er blevet udstyret med en aftale af tre års varighed i det nordlige Jylland.

Han har siden 2022 noteret sig for 122 kampe, 19 scoringer og 11 oplæg i Molde-trøjen.

Har fik så sent som i sidste spillerunde 90 minutter i sejren over Tromsø.

Markus Kaasa er en teknisk dygtig boks til boks spiller med masser af erfaring fra højeste skandinaviske niveau, og vi har i flere uger arbejdet på at få en aftale på plads, hvorfor vi også er meget tilfredse med, at det er lykkedes.

- Med sine spidskompetencer vil Markus kunne bidrage til, at vi kan spille hurtigere og blive mere målsøgende, og vi ser ham som en klar forstærkning af vores hold allerede fra dag et, siger Michael Tuxen Boll, administrerende direktør i AaB.

Markus Kaasa præsenteres i AaB.
Foto: AaB

Markus Kaasa skifter med øjeblikkelig virkning.

Mest læste

Notifications

Notifikationer