Magiske Szoboszlai sænker Arsenal og sender Liverpool  til tops Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Magiske Szoboszlai sænker Arsenal og sender Liverpool til tops

Dominik Szoboszlai blev den helt store helt, da Liverpool besejrede guldkonkurrenterne fra Arsenal.

Dominik Szoboszlai fejrer sit mål for Liverpool.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
| Anfield | 31 aug 2025-17.30
Liverpool
t v v v v
1 : 0
0.32
xG
0.52
Slut
Arsenal
v t t v v
D. Szoboszlai
83'

Søndag aften tørnede to af Premier Leagues største guldaspiranter sammen på Anfield.

Her tog de forsvarende mestre fra Liverpool mod den efterhånden mangeårige to'er fra Arsenal.

Og skal man udlede noget fra topbraget, så kunne historien fra den forgangne sæson meget vel gentage sig, da Dominik Szoboszlai afgjorde løjerne med en smuk frisparksscoring.

Forinden det vanvittige sejrsmål fik The Gunners dog en umådelig trist start på opgøret, da William Saliba måtte udgå efter bare fem minutter til fordel for nyindkøbte Cristhian Mosquera, men alligevel lod målene vente på sig.

Bolden var for første gang i netmaskerne efter en times spil, da Hugo Ekitike prikkede bolden i kassen. Målet blev dog underkendt, da Cody Gakpo forinden havde bevæget sig ind i en offside, før Florian Wirtz' afslutning havnede for fødderne af hollænderen.

Sejrsmålet blev sat i kassen i det 83. minut, da den vikarierende højreback Szoboszlai sendte The Kop i ekstase. Frisparket blev tæsket op i venstre hjørne uden chance for David Raya.

Du kan se det smukke mål i videoen over artiklen.

Dominik Szoboszlai fejrer sit mål for Liverpool.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Med sejren lægger Liverpool sig helt alene i toppen af Premier League som det eneste hold, der har fået fuldt udbytte fra de tre første kampe.

Du kan se den aktuelle stilling i Premier League ved at klikke lige her.

Mest læste

Notifications

Notifikationer