Vallys efter tredje nederlag på stribe: Har været en hård uge
Tre nederlag på syv dage har været hårdt for Nicolai Vallys i Brøndby, som alligevel gerne vil i kamp hurtigt.

For tredje gang på en uge gik Brøndby fra banen som tabere søndag aften mod FC Midtjylland.
Nederlaget til midtjyderne var det seneste i rækken som også tæller torsdagens Europa-exit til Strasbourg og sidste uges nederlag til Sønderjyske.
Nu står den på landskampspause, men det passer ikke Nicolai Vallys, som vil have vasket pletterne væk.

- Lige nu har jeg lyst til at spille en kamp i overmorgen og få en sejr. Det har været en hård uge med tre nederlag på syv dage. Især nederlaget i torsdags var hårdt, og det er dagens nederlag også.
- Men når det er sagt, så er det sikkert fint at komme lidt væk og tænke på nogle andre ting, udtaler Vallys til TV 2 Sport.
Brøndbys næste kamp er sæsonens første københavnerderby mod F.C. København den 13. september.
Brøndby IF
Nicolai Vallys












