Solbakken tordner FCN til sejr i Odense
OB måtte se sig slået på eget græs af FC Nordsjælland.

Søndag eftermiddag måtte OB se sig slået.
Fynboerne kunne nemlig ikke få bugt med FC Nordsjælland, der løb med alle tre point.
Det startede ellers glimrende for hjemmeholdet, da den nytilkomne stjerne Jann-Fiete Arp krøllede et smukt frispark ind efter 27 minutters spil i Odense.
I anden halvleg meldte FC Nordsjælland sig så på banen, da Caleb Yirenkyi opsnappede en løs på bold på kanten af OB-feltet, før den ghanesiske midtbanespiller dansede sin vej ind i det fynske felt og udplacerede Theo Sander til 1-1.
Efter en times spil blev sejrsmålet kanoneret i netmaskerne, da FCN's store sommerindkøb, Ola Solbakken, gav bolden en over nakken på et frispark. Således kunne nordmanden også tegne sig for sin første scoring som FC Nordsjælland-spiller.

OB pressede på til sidst, men det lykkedes altså nordsjællænderne at holde stand og sikre de tre point.
Med sejren rykker FC Nordsjælland op på ottendepladsen, mens OB falder ned på niendepladsen.
Du kan se hele tabellen i Superligaen ved at klikke her.
OB
FC Nordsjælland












