Medie: Bundesliga-dansker på vej til lægetjek i Molde Foto: PR

Medie: Bundesliga-dansker på vej til lægetjek i Molde

Den danske midtbanespiller skifter snart til den norske topklub, skriver Tipsbladet.

Jacob Steen Christensen savner sine holdkammerater og fodboldbanen.
Foto: PR

Jacob Steen Christensen er angiveligt snart fortid i 1. FC Köln.

Den 24-årige dansker er nemlig tæt på at skifte til norske Molde FK. Det skriver Tipsbladet.

Ifølge det danske medie er Christensen, som tidligere har tørnet ud for FC Nordsjælland, på vej til lægetjekket i Norge.

Han ventes at underskrive en kontrakt i Molde med udløb ved udgangen af 2028.

Jacob Steen Christensen skiftede til FC Köln i 2023, men har haft svært ved for alvor at bide sig fast i den tyske klub.

Jacob Steen Christensen glæder sig til Bundesligaen.
Foto: fc.de

Han missede store dele af sidste sæson på grund af en skade, og er blot noteret for otte officielle kampe for den tyske klub. Syv af dem i Bundesligaen i 2023-2024-sæsonen.

Molde indtager niendepladsen i Eliteserien.

Mest læste

Notifications

Notifikationer