CV klapper i om FCK-interesse: Han er AGF-spiller Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

CV klapper i om FCK-interesse: Han er AGF-spiller

AGF’s fodbolddirektør ønsker ikke at svare på spørgsmål om Mads Emil Madsen, som har været rygtet til FCK. Men AGF-bossen afviser ikke mere aktivitet.

Mads Emil Madsen i duel
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Carsten V. Jensen har angiveligt afvist flere bud fra F.C. København på AGF-profilen Mads Emil Madsen.

Det var Bold, der tidligere på ugen berettede om stor FCK-interesse, og derfor blev AGF's fodbolddirektør spurgt ind til rygterne forud for søndagens kamp mod FC Fredericia.

Mads Emil Madsen i duel
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

– Det kommer jeg ikke til at tale om her. Det, der er at sige om det, er, at Mads Emil starter for AGF i dag, og han er AGF-spiller, udtaler "CV" til Viaplay.

Her fortalte AGF-direktøren også, at han ville få travlt, hvis FCK lagde et bud, der var for godt til at sige nej til, men ellers ønskede CV ikke at svare på spørgsmål om den 27-årige midtbanespiller.

Til gengæld ville Jensen gerne give en status på den sidste del af transfervinduet, hvor man overvejer at sende nogle spillere på udleje i jagten på spilletid.

Men der kan også komme noget ind.

– Hvis der ligger noget godt, en god handel, så skal vi nok være der, men igen, vi har styr på det meste. Men for min del, på mit bord, kan vi godt bare lukke, lød det fra CV til Viaplay.

Følg med i kampen mellem AGF og FC Fredericia i vores liveblog.

LIVE: AGF presser på

Mest læste

Notifications

Notifikationer