Bekræftet: AaB henter Tiedemann til årsskiftet Foto: AaB

Bekræftet: AaB henter Tiedemann til årsskiftet

Benjamin Tiedemann er ny mand i AaB, men der går nogle måneder, inden han kan opleves i Aalborg.

Benjamin Tiedemann smiler ind til kameraet
Foto: AaB

AaB har søndag aften præsenteret Benjamin Tiedemann, som ny mand i klubben.

Men det er først fra årsskiftet, at den 31-årige fynbo tager skiftet fra AIK Stockholm til Nordjylland, oplyser klubben.

Her udløber Tiedemanns aftale i AIK, og den nye aftale i AaB strækker sig frem til sommeren 2028.

AaB's administrerende direktør, Michael Tuxen Boll, glæder sig over tilgangen af midtstopperen, som har erfaring fra øverst niveau i Skandinavien, fortæller direktøren.

- I alle sine klubber er Benjamin Tiedemann fremhævet for sin betydning både på og uden for banen, og vi ser frem til, at han kan tiltræde i AaB, siger Michael Tuxen Boll til klubbens hjemmeside.

Tiedemann har tidligere tørnet ud for Molde og Haugesund i Norge, inden han i 2023 skiftede til AIK. Og det er en ægte stopper, som skifter til AaB.

Benjamin Tiedemann smiler ind til kameraet
Foto: AaB

- Benjamin er tydelig i sit forsvarsspil, er god i hovedspillet og dygtig på bolden, og med sine 31 år får vi tilført en voksen spiller til holdet, slutter direktøren.

AaB oplyser, at Tiedemann får trøje nummer fire, når han ankommer i klubben.

Mest læste

Notifications

Notifikationer