Officielt: Chelsea sælger dyrt indkøbt franskmand videre
Den italienske storklub handler i Chelsea.

AC Milan handler i Premier League.
Den italienske storklub har sikret sig Christopher Nkunku på en permanent transfer, der sender ham fra Chelsea og Stamford Bridge til San Siro i det nordlige Italien.
Han får en femårig kontrakt i AC Milan, der henter ham efter to sæsoner i London-klubben, hvor det aldrig blev et match mellem parterne.
Franskmanden kom ellers til Chelsea efter en magisk sæson hos RB Leipzig, hvor han leverede hele 23 scoringer på tværs af alle turneringer og havde store aktier i succesen.
Han blev tilmed topscorer i Bundesligaen 2022/23 med 16 Bundesliga-scoringer og en del af årets hold for ligaen.

Af samme grunde hentede Chelsea den brandvarme målscorer for op en anslået pris for knap 450 millioner kroner.

I Premier League blev det dog aldrig en succes for Nkunku. Tre scoring og to oplæg i i sidste sæson for den vævre offensivspiller i 27 Premier League-kampe - men kun 9 af dem fra start for The Blues.
Nu går turen til italiensk fodbold, hvor den 27-årige franskmand, der har fået sin fodboldopdragelse i Paris Saint-Germain, har skrevet under på en femårig kontrakt, der binder ham til klubben frem til 2030.
Han får nummer 18 i AC Milan, oplyser klubben i forbindelse med præsentationen af spilleren.
AC Milan har også kig på andre profiler. En af dem er Andreas Christensen. Læs mere her:

AC Milan
Chelsea FC
Christopher Nkunku












