Lyngby smider point i oprykkers comeback
Det endte 2-2 mellem Middelfart og Lyngby.

I Middelfart er de glade for at spille 2-2. De har i hvert fald gjort i de seneste fire kampe i 1. Division.
Da modstanderen lørdag hed Lyngby Boldklub var det naturligt en svær opgave, der ventede oprykkerne, og det startede heller ikke godt for hjemmeholdet.
Efter 30 minutters spil var Lyngby nemlig foran med 2-0, men i 2. halvlegs afslutning fik Middelfart vendt opgøret på hovedet og sikrede sig dermed point mod Superliga-nedrykkerne.

Det var islandske Isak Thorvaldsson, der først kom på tavlen efter 25 minutter, og fem minutter senere var det Frederik Gytkjær, der udbyggede føringen.
Først i det 79. minut lykkedes det for Middelfart at reducere til 1-2 på et mål af indskiftede Mads Hansen, men hjemmeholdet pressede på i jagten på point.
Til sidst lykkedes det også at fuldføre comebacket, da Christian Boyum Johansen få minutter før tid udlignede til 2-2.
Derfor ender det uafgjort i Middelfart, og Lyngby misser muligheden for at spille sig op i den absolutte top af 1. Division.
Middelfart er stadig nederst i tabellen med fem point efter otte kampe.
Fredag skabte en anden oprykker store problemer for ligaens anden Superliga-nedrykker fra AaB. Læs om Aarhus Fremad storsejr her:

Lyngby Boldklub













