The last dance: Argentinas næste hjemmekamp måske den sidste for Messi? Foto: Matias Baglietto TPX IMAGES OF THE DAY/REUTERS

The last dance: Argentinas næste hjemmekamp måske den sidste for Messi?

Den kommende landskamp i Buenos Aires mod Venezuela kan måske blive Lionel Messis sidste hjemme i Argentina.

Lionel Messi jubler over en scoring for Argentina mod Bolivia.
Foto: Matias Baglietto TPX IMAGES OF THE DAY/REUTERS

Enden på æra nærmer sig.

Lionel Messi er i sin karrieres efterår, og til sommer skal den levende argentinske legende forsøge at forsvare VM-titlen med landsholdet.

I det kommende landsholdsvindue skal Argentina møde Ecuador og Venezuela i VM-kvalifikationen, men billetten er allerede i hus.

Opgøret mod Venezuela skal spilles hjemme i Argentina på El Monumental i Buenos Aires, og det kan muligvis blive Messis afsked med landsholdet på hjemmebane.

Det hintede La Pulga efter Inter Miamis sejr i MLS League Cup-semifinalen tidligere på ugen.

- Det bliver en helt særlig kamp for mig, fordi det er den sidste kvalifikationskamp (på hjemmebane, red.).

Lionel Messi jubler over en scoring for Argentina mod Bolivia.
Foto: Matias Baglietto TPX IMAGES OF THE DAY/REUTERS

- Jeg ved ikke, om der kommer venskabskampe eller flere kampe efter (Venezuela-kampen, red.), men det er en helt særlig kamp, så min familie vil være der sammen med mig: min kone, mine børn, mine forældre, mine søskende. Jeg ved ikke, hvad der sker bagefter, sagde Messi ifølge Fox Sports.

Muligheden for, at det kan blive Messis sidste landskamp hjemme i Argentina, har sendt priserne i vejret.

Ifølge Fox Sports koster de billigste billetter 100 dollars, mens de dyreste ligger omkring 500 dollars.

Kampen mod Venezuela finder sted den 5. september klokken 01:30 dansk tid.

Messi er noteret for 193 landskampe for Argentina.

Du kan læse mere om Inter Miamis sejr i semifinale i Leagues Cup her:

Messi sparkede Miami i finale

Mest læste

Notifications

Notifikationer