Skolet i Ajax: Lyngby henter erfaren forsvarsprofil
Lyngby Boldklub henter den 29-årige forsvarsprofil Django Warmerdam på en fri transfer.

Lyngby henter 29-årige Django Warmerdam på en fri transfer.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside fredag.
Djando Warmerdam, der har fået sin fodboldopvækst på Ajax Amsterdams velansete akademi kommer til De Kongeblå på en toårig aftale. Foruden tiden i Ajax har Warmerdam rigeligt med erfaring fra Æresdivisionen.
Her har den venstrebenede midtstopper nemlig optrådt hele 181 gange for både PEC Zwolle, Groningen, Utrecht og senest Sparta Rotterdam.
Foruden tiden i Æresdivisionen har han 83 kampe i den næstbedste hollandske række, hvor hans seneste klub Excelsior Rotterdam huserede under hans tid i klubben.
Hollænderen har ikke spillet andet end træningskampe siden maj, og dermed skal klubben bruge den kommende tid på at bygge ham op og gøre ham klar til igen at spille tællende kampe.

Lyngbys sportsdirektør er glad for indkøbet og han har en klar idé om, hvad Warmerdam kan bidrage med.
- Django er en teknisk dygtig forsvarsspiller, der spillede hele sidste sæson i midterforsvaret, men også kan agere back, hvilket giver os flere muligheder i bagkæden.
- Han har fået sin fodboldopdragelse på akademiet i Ajax Amsterdam, så vi kan godt tillade os at sige, at han er godt skolet. Han kommer primært til at hjælpe os på bolden, men han har også god fart i forhold til den type forsvarsspil, vi gerne vil spille.
Hvis du vil have et overblik over de største transfers i sommerens transfervindue, kan du få det her i Campos transferoverblik:

Lyngby Boldklub












