Officielt: Thomas Frank får sin kæmpehandel Foto: Tottenham Hotspur

Officielt: Thomas Frank får sin kæmpehandel

Xavi Simons er klar til at tørne ud for Thomas Frank i Tottenham.

Xavi Simons præsenteres i Tottenham
Foto: Tottenham Hotspur

Thomas Frank har ledt med lys og lygte efter et offensivt og kreativt indslag til sit hold i Tottenham.

Og det har han nu fundet.

Xavi Simons er nemlig netop blevet præsenteret som ny mand i det nordlige London. Det er han på klubbens hjemmeside, mens RB Leipzig også bekræfter salget på sin hjemmeside.

Dermed trækker Tottenham sig sejrrigt ud af transferduellen med Chelsea, der længe blev meldt forrest i kapløbet om den unge hollænders underskrift.

Den hollandske kantspiller ankommer på en lang kontrakt med klubben, men det oplyses ikke på klubbens hjemmeside, hvor lang en aftale, der er tale om.

Klubben oplyser ved samme lejlighed, at Simons skal bære trøje nummer syv. Hollænderen er selv henrykt over skiftet og det kommende samarbejde med Thomas Frank.

Xavi Simons præsenteres i Tottenham
Foto: Tottenham Hotspur

- Jeg er meget glad, og jeg kan ikke vente med at komme i gang. Jeg har drømt om det her i lang tid. Det er en fantastisk klub, og da jeg mødte cheftræneren, vidste jeg med det samme, at det var det rette sted for mig.

- Jeg vil bringe flair til holdet, men jeg vil også arbejde hårdt og disciplineret. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at at vinde og for holdet og fansene, siger Simons ifølge klubbens hjemmeside.

Simons skiftede først permanent til RB Leipzig i vinterens transfervindue, men var på leje fra Paris Saint-Germain fra sommeren 2023 indtil da.

Under tiden hos den tyske storklub leverede tyskeren hele 22 scoringer og 24 oplæg i sine 78 optrædener.

Hvis du ønsker at få et overblik over alle sommerens største transfers, kan du få det i Campos transferoverblik her:

Overblik: Se alle officielle transfers fra sommeren 2025

Mest læste

Notifications

Notifikationer