Officielt: FC Nordsjælland sælger Sindre Walle Egeli til Championship-klub Foto: Ipswich Town

Officielt: FC Nordsjælland sælger Sindre Walle Egeli til Championship-klub

Sindre Walle Egeli er blevet solgt til Championship-klubben Ipswich Town.

Sindre Walle Egeli i Ipswich Town-trøjen
Foto: Ipswich Town

FC Nordsjælland sælger Sindre Walle Egeli til Ipswich Town.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside fredag aften.

Den 19-årige offensivprofil nåede tre år hos Tigrene, hvor kan kom til fra Sandefjord i hjemlandet Norge. Klubben oplyser, at det er det næststørste salg i klubbens historie. Walle Egeli har fået en femårig kontrakt hos Premier League-nedrykkeren.

Og nordmanden tager afsked med FC Nordsjælland på det rigtige tidspunkt, fortæller han.

- Tiden er kommet til at sige farvel, for jeg føler, at timingen er den rette nu, mens Ipswich som klub også passer rigtig godt til mig. Og jeg kan få opfyldt min drøm om at spille i England.

Sindre Walle Egeli i Ipswich Town-trøjen
Foto: Ipswich Town

Den treårige efteruddannelse hos FC Nordsjælland har bestemt ikke været forgæves for Walle Egeli, der tager en masse med derfra. Det gælder både indenfor og udenfor kridtstregerne, fortæller han.

- Inde på banen har jeg lært så meget og har udviklet mit spil, og samtidig har jeg med hjælp fra ernæringseksperterne og de fysiske trænere også udviklet mig meget rent fysisk. Og som menneske føler jeg, at jeg er gået fra at være en dreng til en mand på meget kort tid.

Walle Egeli nåede i alt 43 kampe for FC Nordsjælland, hvor han leverede 11 mål og ti oplæg.

Hvis du vil have et overblik over de største transfers i sommerens transfervindue kan du finde det i Campos transferoverblik her:

Overblik: Se alle officielle transfers fra sommeren 2025

Mest læste

Notifications

Notifikationer