Midt i Beijmo-rygter: Ikke noget konkret fra AGF Foto: Sebastian Elias Uth/Scanpix 2025

Midt i Beijmo-rygter: Ikke noget konkret fra AGF

Felix Beijmo har kontraktudløb i AGF om under et år.

Felix Beijmo kigger på bolden i kamp for AGF mod OB på Nature Energy Park.
Foto: Sebastian Elias Uth/Scanpix 2025

Transfervinduet smækker i på mandag, og AGF går nogle spændende dage i møde.

Fredag kunne flere danske medier erfare, at F.C. København har budt på Mads Emil Madsen, og den seneste måned har der været adskillige rygter om Felix Beijmos fremtid.

Både hollandske Go Ahead Eagles og polske Rakow Czestochowa skulle have budt på svenskeren, men AGF har takket nej begge gange.

Beijmo har kontraktudløb i Aarhus næste sommer, men trods uvisheden om fremtiden tager højrebacken det meget roligt, fortæller han til KSDH.dk.

– Det er normalt i disse tider, når en spiller som mig har under et år tilbage af sin kontrakt vil der altid være rygter. Jeg har været i gamet i ret lang tid, så jeg kender det og er vant til det, fortæller Beijmo til KSDH.dk.

Felix Beijmo kigger på bolden i kamp for AGF mod OB på Nature Energy Park.
Foto: Sebastian Elias Uth/Scanpix 2025

GF-backen kan om få måneder begynde kontraktforhandlinger med en hvilken som helst klub, men i Aarhus er der ikke den store dialog om en kontraktforlængelse endnu.

– Der er ikke konkret dialog endnu, men jeg har et godt forhold til alle her, og jeg snakkede lidt løst med Jacob Nielsen den anden dag om tilværelsen og livet, og jeg har også haft lidt snakke med CV (Carsten V. Jensen, red.) over sommeren, så det er der, vi er, siger Beijmo.

Felix Beijmo kom til AGF fra Malmö FF i januar 2023 på en lejeaftale, der efter et flot forår blev vekslet til en permanent aftale.

Du kan læse mere om FCK's interesse i Mads Emil Madsen her:

Medie: AGF afviser FCK

Mest læste

Notifications

Notifikationer