Medie: Italiensk storklub er ude efter Andreas Christensen Foto: Kim Hong-Ji / Reuters / Ritzau Scanpix

Medie: Italiensk storklub er ude efter Andreas Christensen

Spørgsmålet er nu, om Barca lader ham gå.

Foto: Kim Hong-Ji / Reuters / Ritzau Scanpix

Andreas Christensen kan være fortid i Catalonien inden transfervinduet er omme.

FC Barcelona har allerede sagt farvel til en af klubbens midterforsvarer i form af Iñigo Martínez, der tog turen til Saudi-Arabien, hvilket har rykket Andreas Christensen op i hierarkiet.

Alligevel har sæsonstarten peget i retningen af, at Hansi Flick foretrækker både Cubarsí og Ronald Araújo over danskeren.

'AC' har nemlig kun fået 14 minutter i de to første ligakampe for Blaugrana.

Den minimale spilletid har nu vakt opsigt i en af Italiens største klubber.

'AC' i aktion for Barca i preseason. Foto: Kim Hong-Ji / Reuters / Ritzau Scanpix

Den catalanske sportsavis Sport melder nemlig, at AC Milan angiveligt er interesseret i den 29-årige dansker.

Milano-klubben ønsker at forstærke sig i forsvaret, hvilket er årsagen til, at italienerne har rettet blikket imod 'AC'.

Danskeren har nemlig kun et enkelt år tilbage af sin kontrakt med Barca, hvorfor et salg i det indeværende transfervindue er en af de sidste muligheder for at få en tranfersum for 'AC'.

Dog ser det ikke ud til at blive nemt for Rossoneri at få en handel over stregen.

Den danske landsholsspiller har nemlig hele sommeren gjort det klart, at hans eget ønske er at blive i den catalanske hovedstad og kæmpe for sin plads.

Ydermere har klubbens cheftræner, Hansi Flick, ligeledes på diverse pressemøder givet til kende, at han ikke ser en eneste spiller forlade de regerende spanske mestre forud for den nye sæson.

Der florerer nemlig rygter om, at nogle af Andreas Christensens holdkammerater, herunder Fermín López og Marc Casadó, også tiltrækker opmærksomhed fra resten af verden.

Derfor skal den italienske storklub diske op med et yderst lukrativt tilbud for at få catalanerne overtalt.

'AC' kom til Barca til Barca 2022, og det siden er blevet til 81 optrædener for den catalanske storklub.

Danskerens holdkammerat Fermín López er at finde på diverse ønskelister hos flere klubber i Premier League. Det kan du læse mere om her.

Chelsea jagter Barca-stjerne – medie melder om højt prisskilt

Mest læste

Notifications

Notifikationer