Medie: FC Nordsjælland sælger Sindre Walle Egeli i rekordhandel
Ifølge Tipsbladet har FC Nordsjælland solgt Sindre Walle Egeli til Ipswich Town FC.

FC Nordsjælland er angiveligt klar med endnu et enormt salg.
Fredag morgen erfarer Tipsbladet, at klubben har solgt Sindre Walle Egeli til Ipswich Town FC for et beløb, der slår transferrekord i den næstbedste engelske række, Championship.
Ifølge Tipsbladet betaler Ipswich svimlende 25 millioner euro - svarende til 187,5 millioner kroner for nordmanden.
Dermed bliver Sindre Walle Egeli det dyreste indkøb i Championships historie.

Det sidste, der mangler, før Egeli kan blive præsenteret i Ipswich, er blot det obligatoriske lægetjek samt underskriften på kontrakten.
19-årige Egeli kom til FC Nordsjælland fra Sandefjrod for tre år siden. Siden er det blevet til 43 kampe for klubbens førstehold og 25 optrædener for U19-holdet.
Hvis salget går igennem, er der tale om transferrekord i Championship, men salget er ikke det største i Superligaens historie. Find ud af hvilket salg der er det største, herunder:

FC Nordsjælland












