Esbjerg fB henter landsholdskeeper Foto: Esbjerg fB

Esbjerg fB henter landsholdskeeper

Esbjerg fB har hentet skotske Robby McCrorie.

Robby McCrorie præsenteres i Esbjerg fB.
Foto: Esbjerg fB

Der spilles med musklerne og sigtes mod højere mål i Esbjerg fB.

Klubben har nemlig fredag eftermiddag præsenteret en ny målmand.

Der er tale om 27-årige Robby McCrorie, som kommer til fra Kilmarnock i den bedste skotske række.

Han er blevet udstyret med en lejeaftale gældende for resten af sæsonen. Esbjerg fB har desuden en købsoption, så man kan vælge at gøre skiftet permanent til sommer.

Robby McCrorie var senest udtaget til det skotske A-landshold.

- Vi ønsker i EfB at stå så stærkt som overhovedet muligt på alle positioner både på kort og lang sigt. Vi har været i dialog med Robby i et stykke tid og har gennem samtaler med ham fået indtrykket af en ambitiøs fyr, som er meget sulten efter at få muligheden for at udvikle og bevise
sig uden for Skotland’s grænser. Da muligheden for at finde en løsning med Kilmarnock bød sig, valgte vi derfor at slå til.

- Robby har stået på højeste niveau i Skotland, i europæiske kampe og er spil til A-landsholdet, og vi ser ham som en spiller, der både kan bidrage med sine kompetencer og erfaring samtidig med, at vi tror på, at han kan udvikle sig yderligere i vores miljø.

- Derfor har det også været vigtigt for os, at vi har en meget realistisk mulighed for at gøre aftalen permanent, hvis det som forventet viser
sig at være et godt match, og i den anledning skylder vi en tak til både Kilmarnock og Robby’s agent Nicholas Nicholson, der har været med til at muliggøre skiftet, siger EfB-sportschef Sebastian Brydegaard.

Robby McCrorie præsenteres i Esbjerg fB.
Foto: Esbjerg fB

Det oplyses, at den nye Esbjerg-keeper allerede mandag kan få sin debut hjemme på Blue Water Arena mod HB Køge.

Mest læste

Notifications

Notifikationer