RB Leipzig bekræfter: Stjerne har fået fri til at forhandle
Det tyder på, at Xavi Simons har kurs mod en ny adresse.

Det ligner efterhånden, at Xavi Simons er færdig med at spille for RB Leipzig.
Den hollandske landsholdsspiller har den seneste tid været rygtet mod Premier League, hvor rivalerne Tottenham og Chelsea er blandt kandidaterne til at overtage Simons.
Nu har RB Leipzig i hvert fald givet et klart hint om, at der er noget i gære.
Simons er nemlig ikke med til træningen forud for holdets møde med FC Heidenheim i Bundesligaen.
Klubben skriver selv, at den 22-årige midtbaneprofil har fået fri til at forhandle kontraktdetaljer i hus, men de nævner ikke, hvem der forhandles med.
Spurs og Chelsea skulle begge være meget interesserede i Xavi Simons, men en handel kan komme til at koste dem mange penge.
Leipzig forventer ifølge GiveMeSport op mod 65 millioner euro, hvilket svarer til godt 485 millioner kroner.

Xavi Simons kom til RB Leipzig fra Paris Saint-Germain.
Følg de seneste udviklinger i transfervinduets sidste dage i Campos transferblog.
Læs mere her:

Chelsea FC
RB Leipzig
Tottenham Hotspur












