Brøndbys europæiske historie
Brøndby har en lang og gloværdig historik i Europa. Her er Brøndbys europæiske historie.

Får vi endnu et flot kapitel i Brøndbys europæiske historie?
Der er udsolgt på Brøndby Stadion, når de blågule torsdag aften tager imod franske RC Strasbourg Alsace i et direkte opgør om at komme i Europa.
Fansene på vestegnen hungrer efter europæisk succes - en succes, der ikke er uvant i Brøndby IF.
For udover at være et tophold i dansk fodbold, så har Brøndby også en lang og gloværdig historie i de store europæiske turneringer.
Fra debuten i 1986 og frem til i dag har vestegnsklubben spillet mere tonsvis af europæiske kampe, og undervejs har Brøndby skabt flere store resultater.
Vil man for alvor dykke ned i samtlige af Brøndbys europæiske kampe, kan man se et fuldt overblik her.
Campo giver dig herunder en kort gennemgang Brøndbys europæiske historie.
1980'erne
Det er i 80'erne, at Brøndby IF debuterer i Europa. Efter det første mesterskab i 1985, venter mesterholdenes Europa Cup, hvor de blågule ungersvende skal repræsentere dansk fodbold ude på det store kontinent.
I 1986 spiller Brøndby sine første opgør i Europa Cuppen for mesterhold. Debuten kommer den 17. september på hjemmebane - og hvilken debut. Her slår vestegnsklubben de ungarske mestre fra Honved Budapest med 4-1. Og den store sejr på hjemmebane skal vise sig at være nok. Brøndby drager nemlig til Budapest og får hevet et 2-2-resultat i hus. Dermed er de første europæiske opgør en succes. En succes, som bliver grundstenen for mange senere europæiske succeser.

I Europa Cuppen for mesterholdenes anden runde i 1986 venter Østtyske Dynamo Berlin. De bliver også ekspederet ud af mesterholdenes turnering, og dermed er Brøndby klar til et kvartfinaleopgør med mægtige FC Porto.
Her formår man at holde gæsterne på 1-1 hjemme i Danmark - et opgør, der blev spillet i idrætsparken - men et 1-0-nederlag i første kamp betyder, at kvartfinalen bliver endestationen for Brøndbys europæiske eventyr.
Men de er slet ikke færdige med de europæiske turneringer.
I efteråret 1987 viser Brøndby igen farverne på den europæiske scene. Her slår man IFK Göteborg ud af UEFA Cuppens første runde, men må se sig slået af Sportul Bucharest i anden runde efter en straffesparkskonkurrence.
1988 og 1989 byder også på store europæiske kampe. Her møder man Club Brügge og Olympique Marseille i Mesterholdenes turnering, men må begge gange se sig slået i første runde af de daværende storklubber i europæiske sammenhæng.
1990'erne
1990'erne er et noget nært slaraffenland for Brøndby i Europæisk forstand.
Her spiller man intet mindre end 60 europæiske kampe, og det er faktisk kun i 1992, at Brøndby ikke er at finde i de europæiske klubturneringer.
Og 90'ernes glade europæiske dage bliver skudt i gang på spektakulær facon.
I 1990 slår man - med nytilkomne Morten Olsen ved roret - vesttyske Eintracht Frankfurt med hele 5-0 på hjemmebane. Efter et nederlag på 'blot' 4-1 på udebane er man videre til næste runde.
Her slår man Ferencvaros over to opgør og med senere sejre over Bayer Leverkusen og Torpedo Moskva, er man klar til semifinalen i UEFA Cup'en.
Semifinalen bliver dog endestationen for Brøndby. Efter 0-0 på hjemmebane md AS Roma levede drømmen, men det er ingen ringere end Rudi Völler, der ender med at score sejrsmålet til 2-1 på Stadio Olimpico i Rom.
I 1993 er man igen med i det fine selskab. Her kommer Brøndby til 3. runde i UEFA Cup'en, men må se sig slået over to tætte opgør mod mægtige Borussia Dortmund.
Man når ikke helt så langt i 1994, hvor anden runde bliver endestationen, men til gengæld er der fint besøg på Brøndby Stadion. Her bliver man slået af engelske Arsenal, der blandt andre har ingen ringere end John 'Faxe' Jensen med i truppen.
I 1995 kommer klubbens - i hvert fald enkeltstående - største triumf. Efter sejre over Inkaras Grifas og Lillestrøm SK ventede de europæiske giganter Liverpool. Med 0-0 hjemme var det ikke fuldstændig umuligt, at Brøndby kunne gå videre, men der var nok ikke mange, der spåede dem alverdens chancer. Men Dan Eggen gjorde det umulige for Brøndby. På et hovedstød efter et hjørnespark kunne han score det, der skulle vise sig at blive sejrsmålet. Og så endda på Anfield!

AS Roma bliver dog igen bødlen for Brøndby, der sammenlagt taber 4-3 i UEFA Cup'ens tredje runde.
1996 bliver igen et ikonisk år i Brøndbys europæiske historie. Efter et skuffende nederlag til polske Widzev Lodz i kvalifikationen til Champions League, spiller Brøndby-holdet sig hele vejen til kvartfinalen, i UEFA Cup'en.
Undervejs slår man vesttyske Karlsruher SC efter et vanvittigt drama. Med et 1-3 nederlag i baggagen drager Brøndby til Tyskland. Her formår de at vinde intet mindre end 0-5 på udebane.
Det var i øvrigt første gang, at et hold havde vendt 1-3 på hjemmebane til en samlet sejr i en europæisk turnering.
Champions League-fodbold kunne Brøndby også præstere i 90'erne. I 1998 lykkedes det nemlig klubben at kvalificere sig til den fineste af alle kluburneringer.
Det blev dog en blandet fornøjelse i Champions League. Brøndby IF endte i en pulje med Barcelona, Bayern Müchen og Manchester United. Der var selvsagt ikke udsigt til mange point i dødens gruppe, men det lykkedes faktisk Brøndby at besejre mægtige Bayern München med 2-1 på hjemmebane!
Efter et årti med utallige flotte resultater kunne Brøndby også kvalificere sig til UEFA Cup'en i 1999. Her blev Amica Wronki endestationen i første runde og dét punktum, som afsluttede et flot tiår i Brøndbys europæiske historie.
2000'erne
00'erne byder ikke på helt de samme ikoniske sejre, som 90'erne gjorde.
Men det er stadig et flot årti for Brøndbys europæiske deltagelser.
Brøndby IF fortsatte med at kvalificere til de europæiske turneringer, og som det var tilfældet i 90'erne, misse vestegnsholdet kun en europæisk deltagelse ét enkelt år - nemlig i 2007.
Af nævneværdige nedslag i 00'erne er det selvfølgelig opgørene mod tyske Schalke 04, der skal skal nævnes først. På udebane havde taber man 2-1, men på hjemme får Brøndby ligeledes skabt et 2-1 resultat, og dermed kunne kampen gå i straffesparkskonkurrence. Her besejrede Brøndby noget overraskende tyskerne.
Men returkampen på Brøndby Stadion var også speciel af andre grunde. Det var nemlig klubbens europæiske kamp nummer 100. Og så havde man i øvrigt besøg af den tidligere Brøndby-topscorer, Ebbe Sand.

Resten af årtiet bød på flere store europæiske begivenheder.
Man mødte blandt andet FC Barcelona i UEFA Cup'ens tredje runde og i 2005 blev det til et gruppespil i UEFA Cup'en.
2010'erne
2010'erne startede godt rigtig godt for Brøndby IF.
Efter at have slået FC Vaduz og Buducnost Podgorica skulle man møde mægtige Sporting Lissabon.
I første skulle Brøndby på besøg i det portugisiske, og her trak man sig overraskende sejrrigt ud af det svære opgør med 0-2. Et efterfølgende 0-3 nederlag på hjemmebane satte dog en brat stopper for det europæiske eventyr.

I 2010'erne blev der også længere imellem de europæiske deltagelser.
Mellem 2011 og 2014 var holdet slet ikke at finde i de europæiske turneringer og i comebacket i 2014 røg man ud i første runde. Dog til et stærkt Club Brügge-hold.
I 2015 fik Brøndby en smule Europæisk oprejsning. Her nåede man hele vejen til Europa League playoff-runden, men her blev græske PAOK endestationen.
2020'erne
Så nåede vi frem til vores nuværende årti.
Og her må man sige, at Brøndby har formået at genfinde lidt af fordums europæiske storhed.
Godt nok tabte man playoff-opgøret om at komme i Champions League, men bødlerne var Red Bull Salzburg, da på daværende tidspunkt talte profiler som Karim Adeyemi og Benjamin Šeško.
Men endnu engang stod Brøndby altså i europæisk gruppespil.
Gruppespillet blev dog endestationen. Ikke overraskende, når man kigger på de modstandere, som Brøndby havde trukket af bowlen. Her mødte man Sparta Prag, Olympique Lyon og Glasgow Rangers.

Siden har man ikke stået i et europæisk gruppespil, men torsdag har Brøndby altså chancen igen.
Her møder man franske Strasbourg i playoff-kampen om at komme i Conference League. Og Brøndby har alletiders mulighed - man kom nemlig fra udebaneopgøret med 0-0, og kan derfor afgøre det hele på hjemmebane.
Mod Strasbourg bliver det 'enten katastrofe eller magi'. Hvad dét handler om, kan du læse mere om herunder:

Brøndby IF
Liverpool
Eintracht Frankfurt
Borussia Dortmund
Arsenal












