Medie: Chelsea-angriber nærmer sig AC Milan
AC Milan fører efter sigende kapløbet om Christopher Nkunku.

Christopher Nkunku ser ud til at skifte klub denne sommer.
Spørgsmålet er bare, hvor han ender.
Ifølge transferjournalisten Sacha Tavolieri er AC Milan et godt bud.
Han mener nemlig at vide, at den italienske storklub har lagt sig i førersædet i kampen om den franske angribers underskrift.
Faktisk skulle forhandlinger med Chelsea lige nu gå hurtigt, og AC Milan er efter sigende klar med de 30 millioner euro, som den engelske storklub forlanger.
Dermed ligner det også, at Bayern München får sig en lang næse.
Sydtyskerne har nemlig kun været villige til at tage Nkunku på en lejeaftale med købsoption.
Chelsea og AC Milan arbejder på en permanent aftale.

Den 27-årige angriber kom til Chelsea fra Leipzig i 2023.
Det er dog aldrig blevet til den helt store succes, og alt i alt står han noteret for 18 scoringer i 62 kampe.
AC Milan
Chelsea FC
Christopher Nkunku













