FCK-målmand har gjort sit hjemmearbejde forud for eventuel straffesparkskonkurrence
Dominiki Kotarski har studeret Basels mulige straffesparksskytter.

📍Campo i Parken
F.C. København spillede i sidste uge en jævnbyrdig kamp i Schweiz, hvor FC Basel stod på den modsatte side af midterlinjen.
Efter 1-1-kampen i alpelandet skal københavnerne onsdag op mod schweizerne i returopgøret i Parken.
Fortsætter jævnbyrdigheden her, kan kampen i sidste instans ende med at skulle afgøres i straffesparkskonkurrence, og det er de danske mestres nye målmand, kroatiske Dominik Kotarski, klar til.
Han har nemlig på forhånd studeret Basels mulige straffesparksskytter. Det fortæller han til Campo.

- Ja det har jeg, men jeg tror, det er det samme for markspillerne; De studerer også målmændene og ved, hvad målmændene vil gøre - det er en gensidig kamp, lyder det fra Kotarski, der håber at afgøre tingene inden det kommer så vidt.
- Men lad os ikke snakke om straffesparkene, for vi har først 90 eller 120 minutter, så lad os se. Hvis det ender med en straffesparkskonkurrence, så okay - så er jeg der for at redde nogle, lyder det med et smil fra kroaten.
Du kan se videoen med Kotarski herunder:
Hvis det lykkes F.C. København at sende Basel ud af den afgørende kvalifikationsrunde, playoff-runden, vil klubben have sikret sig adgang til Champions League for sjette gang i historien.
Tidligere har hovedstadsklubben sendt Ajax (2006), Rosenborg (2010), APOEL (2016), Trabzonspor (2022) og Rakow (2023) ud i den afgørnede playoff-runde.
Cheftræner Jacob Neestrup har stort set alle spillere klar til kampen. Det kan du læse mere om her:

F.C. København
FC Basel












