Brøndby-profil forudser: Det bliver ‘katastrofe’ eller ‘ren magi’ Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Brøndby-profil forudser: Det bliver ‘katastrofe’ eller ‘ren magi’

Opgøret mod Strasbourg har potentiale til at blive en helt igennem magisk aften på Brøndby Stadion, forudser Rasmus Lauritsen.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

📍 Campo i Brøndby

Torsdag aften venter en sæsondefinerende affære på Brøndby Stadion.

Her tørner Brøndby IF og franske Strasbourg sammen i et opgør, der sender vinderen i Conference League-gruppespillet.

Det ville være vestegnsklubbens første Conference League-gruppespil i historien og det første europæiske gruppespil for Brøndby siden 2021/2022-sæsonen.

Brøndby-profilen Rasmus Lauritsen er da heller ikke et sekund i tvivl om, hvad der er på spil, når lyset tændes på Brøndby Stadion.

- Hvis vi vinder i morgen, så skal vi ud og repræsentere Brøndby i Europa. Jeg er sikker på, at det ikke kun er os spillere, der glæder os til, men også mange alle fansene og dem omkring klubben.

- Derfor er det jo klart, at i morgen bliver altafgørende. Man kan stå og snakke om mange ting, men sidst enden er det simpelthen bare en afgørende kamp i morgen. Det bliver enten en fuldstændig katastrofal dag, eller så bliver det en magisk aften, og jeg håber og tror på det sidste, siger Rasmus Lauritsen til Campo og den skrevne presse forud for mødet.

Rasmus Lauritsen kan glæde sig over, at forsvarskammeraten Sean Klaiber er tilbage i truppen, der også tæller Justin Che.

Sidstnævnte var ellers ikke med i truppen i Frankrig, da han afsøgte mulighederne for et skifte væk fra Brøndby IF.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Opgøret mellem Brøndby IF og Strasbourg bliver sparket i gang klokken 20.00 torsdag aften.

Brøndby er angiveligt med i ræset om en spændende midtbanespiller i Tyskland.

Læs mere her:

LIVE: Brøndby meldes interesseret i stort midtbanetalent

Mest læste

Notifications

Notifikationer