Sensation i Kazakhstan: Schmeichels keeper-kollega bliver helten i Celtic-nedtur Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Sensation i Kazakhstan: Schmeichels keeper-kollega bliver helten i Celtic-nedtur

Champions League-billetten skulle uddeles ved straffesparkskonkurrence.

Kasper Schmeichel klapper sammen med sine holdkammerater i Celtic.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
Kairat Almaty
t v v t u
0 : 0
Straffespark 3-2
Celtic
t v v u v

210 minutters fodbold uden mål.

Efter 0-0 på Celtic Park og samme resultat efter 120 minutter i Kazakhstan måtte Champions League-kvalifikations kampen mellem Celtic og undertippede Kairat Almaty afgøres i straffesparkskonkurrence.

Og her var det hjemmeholdet, der trak det længste strå.

Konkurrencen startede ellers som de to målmænd kunne ønske sig.

Den kazakhiske målmand, Anarbekov, startede med at snuppe to identiske Celtic-forsøg fra 11-meter-pletten, mens Kasper Schmeichels første dyst endte med en panenka på overliggeren.

Kasper Schmeichel klapper sammen med sine holdkammerater i Celtic.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Men så steppede anføreren for hjemmeholdet op og sendte sit undertippede mandskab på sejrskurs. Herpå fulgte fire spark - to fra hvert hold - hvor hverken Schemichel eller Anarbekov var i nærheden af at redde bolden, og dermed snuppe helterollen.

Derfor stod selv samme Anarbekov med muligheden for at blive matchvinder, da Celtic skulle sparke sit femte spark. Og minsandten om ikke han også snuppede det femte spark.

Dermed ender Kairat Almaty i Champions League-ligaspillet efter intet mindre end otte kvalifikationskampe for at nå dertil.

Kasper Schmeichel og Celtic derimod misser det forjættede land, Champions League, og må dermed tage til takke med Europa League for denne sæson.

Du kan se højdepunkter fra dramaet i videoen øverst.

Mest læste

Notifications

Notifikationer