Oliver Sonne til undsætning i tillægstiden: Sikrer Burnley avancement Foto: Burnley FC

Oliver Sonne til undsætning i tillægstiden: Sikrer Burnley avancement

Den dansk-peruvianske højreback blev helten i ligacuppen.

Oliver Sonne er netop skiftet til Burnley FC i England
Foto: Burnley FC

Det lignede længe, at kampen skulle afgøres i forlænget spilletid.

Siden 35. minut af opgøret mellem Premier League-mandskabet Burnley og Derby County, der til dagligt gør sig i Championship, stod det 1-1.

Men det lavede den Oliver Sonne, den tidligere Silkeborg-spiller, om på, da han scorede kort før dommeren fløjtede kampen af til 2-1 og Burnley-sejr.

Ét minut inde i de fire tillægsminutter til anden halvleg var det nemlig Oliver Sonne, der sikrede sejren for Burnley, da indskiftede Ndayishimiye assisterede den peruvianske landsholdsspiller.

Det blev første scoring for Oliver Sonne i Burnley-trøjen, siden skiftet fra Superligaen til Championship for et halvt år siden.

Siden er han rykket op med sin engelske klub, og han har nu både spillet sin første Carabao Cup-kamp, men også Premier League-kampe, hvor han har fået spilletid i de to første kampe i ligaen denne sæson.

Burnley booker dermed plads videre i 1/16-finalerne i turneringen, takket været dansk-peruvianske matchvinder.

Andetsteds måtte West Ham se sig slået, og Premier League-klubben er derfor ude af turneringen. Læs mere her:

Larsen skyder Hermansen-erstatning i sænk: West Ham snydt i slutminutter

Mest læste

Notifications

Notifikationer