Ny OB’er får lyndebut: Starter inde onsdag Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix/ OB.dk

Ny OB’er får lyndebut: Starter inde onsdag

Ismahila Ouédraogo starter på banen, når OB møder FC Kalundborg onsdag aften i Oddset Pokalen.

Collage med Zorniger og ny OB-spiller
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix/ OB.dk

Det går stærkt for den nye OB-spiller Ismahila Ouédraogo.

Tirsdag formiddag trænede han med sine nye holdkammerater i Ådalen, ved middagstid blev han officielt præsenteret i klubben.

Og onsdag får han lyndebut for OB i pokalkampen mod FC Kalundborg fra serie 2. Det fortæller Alexander Zorniger.

– Han starter inde og spiller 45 minutter. Han havde en hel kamp i lørdags, så vi trapper ham stille og roligt op, udtaler OB's cheftræner til TV 2 Sport.

Ouédraogo har været med i opstarten hos græske Atromitos, og han er derfor i fin form og i spil til søndagens opgør i 3F Superligaen.

- Han er også en mulighed mod FC Nordsjælland på søndag – men skridt for skridt, lyder det fra Zorniger.

Ismahila Ouédraogo smiler i sin nye trøje
Foto: OB

OB's pokalkamp mod FC Kalundborg spilles onsdag klokken 19 på Nature Energy Park.

Ismahila Ouédraogo fortæller i forbindelse med sin ankomst til OB, at han havde en god dialog med klubben. Læs mere her.

Ny mand i Ådalen: OB-tilbud gav mig et boost

Mest læste

Notifications

Notifikationer