Ny mand i Ådalen: OB-tilbud gav mig et boost
OB’s nye defensive midtbanespiller er glad for at være på plads i OB.

OB's fans skal til at øve sig i at råbe på Ismahila Ouédraogo.
Den 25-årige midtbanespiller er tirsdag landet i Ådalen efter at være skiftet fra græske Atromitos fra Athen.
Og landsholdsspilleren fra Burkina Faso fortæller i forbindelse med præsentationen i Odense, at han havde en god dialog med den fynske klub.
- Tilbuddet kom, og det gav mig et stort boost. Derefter havde vi nogle gode samtaler, og nu ønsker jeg at bidrage med min selvtillid til klubben, udtaler Ouédraogo til OB's hjemmeside.
Burkineren har underskrevet en kontrakt frem til sommeren 2029 i OB, og han glæder sig til at træde ind på det fynske mandskab.

- Jeg vil hjælpe holdet og styrke det, der allerede fungerer godt – samtidig med at jeg bringer den bedste version af mig selv i spil her i Odense, slutter Ouédraogo.

OB













