Medie: Paris FC har budt på dansk landsholdsback Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Medie: Paris FC har budt på dansk landsholdsback

Ifølge franske L’Équipe er Paris FC ude efter Anton Gaaei.

Anton Gaaei i aktion for Danmark.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Paris FC er efter sigende på jagt efter en ny højreback.

Det skriver L'Équipe.

Førsteprioriteten på den position skulle være 33-årige Hamari Traoré, der kun har et enkelt år tilbage af sin kontrakt med Real Sociedad.

Der er dog endnu ikke faldet en aftale på plads med den spanske klub, så Paris FC er begyndt at kigge i andre retninger, blandt andet mod Ajax.

Her har man fået smag for danske Anton Gaaei.

Den 22-årige højreback har en aftale med den hollandske storklub frem til sommeren 2028, men det har ikke afholdt Paris FC fra at sende et bud alligevel.

Ifølge L'Équipe har man tilbudt Ajax seks millioner euro i bytte for Gaaei. Det svarer til 45 millioner kroner.

Der meldes intet om, hvordan Ajax forholder sig til buddet.

Anton Gaaei i aktion for Danmark.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Anton Gaaei skiftede til Ajax fra Viborg FF i 2023.

I sidste sæson spillede han 25 kampe i Æresdivision og 10 kampe i Europa League.

I denne sæson har han spillet fra start i to ud af tre kampe i den bedste hollandske række.

Mest læste

Notifications

Notifikationer