Jørgensen på tavlen for første gang: Bodø er CL-klar efter danskeropgør Foto: Borut Zivulovic/REUTERS

Jørgensen på tavlen for første gang: Bodø er CL-klar efter danskeropgør

Mathias Jørgensen har nu fået åbnet målkontoen i Bodø/Glimt.

Mathias Jørgensen og William Bøving kæmper om bolden.
Foto: Borut Zivulovic/REUTERS
Sturm Graz
v t t v t
2 : 1
Slut
Bodo/Glimt
v v u v v
S. Jatta
30'
T. Oermann
73'
M. Jørgensen
15'

Bodø/Glimt er som forventet klar til Champions League.

Det til trods for, at man tabte tirsdag aften i Østrig.

Sturm Graz fik nemlig tilkæmpet sig en 2-1-sejr over det norske tophold.

Det var dog uden betydning og blev aldrig for alvor spændende, for Bodø/Glimt vandt det omvendte opgør med hele 5-0 i Norge.

Den tidligere AaB-anfører Mathias Jørgensen spillede kampen fra start.

Bare 15 minutter inde i opgøret beviste han sit værd, da han på flot forarbejde af Jens Hauge pludseligt var helt fri foran mål.

Det takkede den danske offensivspiller for ved at gøre det til 0-1 - hans første scoring siden skiftet til Bodø/Glimt tidligere på sommeren. Du kan se scoringen i videoen øverst i artiklen.

Et kvarter senere fik østrigerne bragt balance i regnskabet. I det 73. minut faldt sejrsmålet, men et comeback i det samlede regnskab var langt udenfor rækkevidde.

Oliver Christensen, Tochi Chukwuani og William Bøving startede inde for Sturm, mens Julius Beck blev skiftet ind undervejs.

Bodø/Glimt havde foruden Mathias Jørgensen også Villads Nielsen og Kasper Høgh i startelleveren. Purunge Mikkel Bro Hansen samt den tidligere SIF'er Anders Klynge blev skiftet ind som kampen skred frem.

Kvistgaardens startdebut ender skrækkeligt

Mest læste

Notifications

Notifikationer